Nikolej Hess ” Space Lap”
– Nikolaj Hess (flygel)
– Anders AC Christensen (bas)
– Mikkel Hess (trommer)
Strygekvartet
– Cæcilie Balling (kapelmester og violin,- violin,- bratsch,- cello
Projektet Nikolaj Hess, Spacelab & Strings, filmisk nordic cool jazz trio sammen med den innovative klassiske strygekvartet “Strings”, er udviklet af pianist og komponist Nikolaj Hess i fællesskab med violinist Cæcilie Balling gennem en årrække, og har nu udkrystalliseret sig i et nyt originalt album.
Hess’s mangeårige arbejde med strygere og projektets drøm om et ligeværdigt møde mellem de to verdener, og en sammensmeltning og fornyelse gennem strygekvartettens nuancerede lydbillede og jazztrioens rytmiske og improviserende elementer, lander i et sammenhængende værk med en gennemgående nerve. Besætningens muligheder forstærkes og integreres og finder nye spændende veje i kombinationen af de forskellige musikalske universer der mødes.
Hess har udforsket strygekvartettens harmoniske, melodiske og klanglige muligheder og udforsket hvordan det kan integreres med den personlige sound og særlige melodiske, rytmiske og improviserende understrøm, han og Spacelab både har og konstant udvikler og forfiner.
Spacelab, den dybt sammenspillede, tranceskabende supertrio med Nikolaj Hess’ virtuose og hjertesmeltende klaverspil i front, er her i samarbejde med strygekvartetten Strings med Cæcilie Balling/Josefine Opsahl duo “Inventions” som udgangspunkt. De præsenterer et smukt og spillevende sammensat repertoire, med kreative bearbejdninger af Hess’ originale kompositioner, eksperimenter med strygekvartetmusik fra den klassiske verden og med afstikkere til jazzkomponister som Duke Ellington – samlet i smeltediglen mellem jazz, nordisk, folklore og klassisk.
Koncerten er støttet af Kulturelt Samråd i Halsnæs Kommune og Statens Kunstfond